FC Barcelona er tæt på at opgive en aftale med Ousmane Dembélé. Den catalanske klub har besluttet, at de vil give ham et sidste kontrakttilbud. Accepterer han ikke, dropper de forhandlingerne.

I lang tid har Barcelona forsøgt at forlænge med Dembélé. Det er dog endnu ikke lykkedes, og nu har de besluttet at give ham et sidste kontrakttilbud.

LÆS OGSÅ: United vil ikke have Coutinho i bytte: Men er interesseret i anden Barca-spiller

Xavi ser ham som en vital del af hans fremtidige planer. Derfor ser han også gerne, at Barcelona formår at forlænge med den franske stjerne.

Forhandlingerne går dog ikke just som de skal. De to parter kan nemlig ikke blive enige om det økonomiske aspekt. Dembélés lejr kræver for høj en løn i forhold til, hvad Barcelona har råd til at tilbyde.

Grundet hans skadeshistorik er han blevet præsenteret for et tilbud, hvor hans løn afhænger af antal spillede kampe. Spiller han alle kampe, bliver han en af truppens bedst betalte spillere.

Dembélés lejr nægter dog at tage imod dette kontrakttilbud, da han har tilbud fra flere andre klubber. Flere af disse tilbud medfører endda, at han vil få en markant lønforhøjelse.

Dette har ført til, at Barcelona er gået i gang med at forberede et sidste tilbud til Dembélé. Tilbuddet vil desuden have et ultimatum, da han skal besvare tilbuddet inden 31. december.

Det skriver SPORT, der også skriver, at hvis ikke han accepterer tilbuddet inden årsskiftet, vil Barcelona tolke det som om, at han forlader klubben.

Dembélé skulle være klar over, at han kan få en stor rolle under Xavi. Han har dog også fået tilbud fra andre klubber såsom Newcastle, Tottenham, Juventus m.fl.

LÆS OGSÅ: Klubchef var rasende på Zlatan inden United-skifte: Nu afslører han hvorfor

Angiveligt fristes han af de tilbud, der er på bordet, og hans repræsentanter forsøger efter sigende at presse ham til et skifte.

author avatar
Nicolai Busekist