FC Barcelona har angiveligt tilbudt Philippe Coutinho til Manchester United i en byttehandel for Cavani. Det er De Røde Djævle dog ikke interesseret i.

FC Barcelona er ivrige efter at hente forstærkninger til offensiven. I denne forbindelse har de været kædet sammen med flere spillere, herunder Edinson Cavani.

LÆS OGSÅ: Klubchef var rasende på Zlatan inden United-skifte: Nu afslører han hvorfor

Cavanis kontrakt med Manchester United udløber til sommer, hvor han kan skifte på en fri transfer. Barcelona er dog interesserede i at hente ham allerede i januars transfervindue.

Angiveligt har de forsøgt at lokke den engelske klub med en byttehandel, der sender Philippe Coutinho til Old Trafford. Det har englænderne dog gjort klart, at de ikke er interesserede i.

Det betyder dog ikke, at det er helt udelukket, at de to klubber kan handle. Der er nemlig en anden spiller i Barcelona-truppen, der vækker interesse på Old Trafford.

Ifølge El Nacional ønsker Manchester United nemlig at hente den 24-årige Frenkie de Jong. Og det kan potentielt blive i en handel, hvor Edinson Cavani sendes til Camp Nou.

Tidligere har der været ryger om, at ledelsen i FC Barcelona overvejer at sælge De Jong. Det skyldes delvist, at han ikke har formået at leve op til forventningerne på det seneste.

Hvad det dog især handler om er, at han estimeres at have en markedsværdi på 70 millioner euro. Et salg af De Jong vil derfor kunne indkassere i omegnen af 520 millioner kroner.

El Nacional skriver, at også Ralf Rangnick, der for nylig tog over som træner i United efter Ole Gunnar Solskjær, er stor fan af idéen om at hente Frankie de Jong til klubben.

LÆS OGSÅ: Kan gøre Memphis Depay selskab: Barca vil hente endnu en Lyon-spiller

Det vides dog ikke, om det er en handel, der vil blive taget op til overvejelse i Barcelona. Xavi har nemlig flere gange sagt, at De Jong ikke er en spiller, der er til salg.