FC Barcelona har et godt øje til Frenkie de Jongs landsmand. Derfor håber de, at han kan hjælpe med at hente ham til klubben.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona her et stort ønske om at hente en ny højreback, da Héctor Bellerín sandsynligvis forlader klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Barcelona skruer op for interessen i Chelsea-stjerne

Dette har medført, at de er blevet kædet sammen med en lang række kandidater, men den catalanske klub har endnu ikke indgået en aftale med en spiller.

Nu lyder det, at den spanske storklub håber på, at Frenkie de Jong kan hjælpe dem med at overbevise Inter Milan-stjernen Denzel Dumfries om et skifte. Det skriver El Nacional.

Den hollandske forsvarer er blevet et varmt navn, efter han gjorde sig positivt bemærket under VM i Qatar. Derfor forventes det, at han forlader Inter Milan efter denne sæson.

Det kan dog blive vanskeligt for Barcelona at hente ham, da han ikke har kontraktudløb til sommer. Derimod løber hans kontrakt med Inter frem til juni 2025.

LÆS OGSÅ: United vil hente Serie A-profil som Ronaldo-afløser i januar

Den 26-årige forsvarer er desuden blevet kædet sammen med Premier League-klubber såsom Chelsea og Manchester United, der ikke er økonomisk udfordrede på lige fod med Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist