FC Barcelona er ivrige efter at hente Vitor Roque til sommer, men viser det sig, at det ikke er muligt, har de nu udset et alternativ.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har et stort ønske om at styrke deres offensiv til sommer. Derfor er de blevet sat i forbindelse med flere forskellige spillere.

Deres klare prioritet, er at hente den unge Vitor Roque, som dog ikke blot er på radaren i Barcelona, men også i en række andre storklubber.

Derfor ved den spanske klub, at det ikke er sikkert, at de kan hente ham til sommer. Viser det sig, at det ikke er muligt at hente ham, vil de i stedet kigge i retning af Chelsea.

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo har de nemlig i sinde at hente Aubameyang retur til klubben, hvis der er en anden klub, der får fingrene i Roque.