Barcelonas medlemmer har samlet nok underskifter til at opstille et mistillidsvotum. Josep Bartomeus skæbne skal derfor afgøres ved et valg inden for 20 dage.

Det rapporteres, at en gruppe af Barcelonas medlemmer har kæmpet for, at man kan afgøre Josep Maria Bartomeus skæbne ved mistillidsvotum.

Det siges, at de har formået at få valideret nok underskrifter.

Bartomeus modstandere har måtte samle 16.521 underskrifter, og nu skriver flere spanske medier, at man har nået det antal.

De skal dermed afholde en afstemning om præsidentens fremtid inden for de næste 20 dage, hvor man skal afgøre, om han skal fortsætte, eller man skal finde en ny til sædet.

Ifølge New York Times, så kræver det, at to tredjedele klubbens medlemmer stemmer for at vælte Josep Bartomeu.