Både FC Barcelona, AC Milan og Borussia Dortmund ønsker at hente Ajax-talentet Noussair Mazraoui til sommer.
Noussair Mazraouis kontrakt med hollandske Ajax udløber til sommer, hvilket har skabt interesse i flere europæiske storklubber.
LÆS OGSÅ: La Liga-boss: Derfor får Barcelona ikke Haaland
Ifølge transferekspert Fabrizio Romano er både FC Barcelona, AC Milan og Borussia Dortmund interesseret i at hente ham på en fri transfer til sommer.
Mazraoui er ikke nået til enighed med en ny klub endnu, hvorfor alle muligheder fortsat er åbne, lyder det fra Fabrizio Romano.
Han oplyser desuden, at den 24-årige spiller allerede har bekræftet, at han ikke har planer om at skrive under på en ny kontrakt med den hollandske klub.
De tre klubber har dog ikke blot Noussair Mazraoui på radaren. Blandt andet er både César Azpilicueta og Andreas Christensen også på radaren i Barcelona.
Såfremt en eller begge nuværende Chelsea-spillere beslutter at forlænge med Chelsea eller skifte til en anden klub, bliver Mazraoui set som et alternativ for den catalanske klub.
LÆS OGSÅ: Neymar sammenligner PSG-profil med Xavi og Iniesta
Meget tyder dog på, at han ikke ønsker at skifte til en klub, hvor han ikke er garanteret minutter på banen. Kan han ikke få spilletid, vil Barcelona derfor ikke være af interesse for ham.