FC Barcelona har i lang tid været på jagt efter en afløser for Gerard Piqué. Nu lyder det, at de er tæt på at nå til enighed med en kandidat.

Sidste år besluttede Gerard Piqué at indstille sin karriere. Siden da har FC Barcelona aktivt været på jagt efter en ideel afløser for den spanske veteran.

Det har medført, at de har været sat i forbindelse med en lang række spillere i løbet af de seneste måneder, men nu lyder det, at de nærmer sig enighed med en kandidat.

Konkret er de ifølge journalist Fabrizio Romano tæt på at blive enige med Inigo Martinez, der kan hentes til den spanske klub på en fri transfer efter denne sommer.

Barcelona har angiveligt haft andre muligheder på bordet, men har valgt at afvise disse, da de har valgt at holde fokus på at hente Martinez.

Romano melder, at aftalen er 90% færdiggjort, men en aftale kan kun falde på plads, hvis Barcelona får styr på deres problemer med Financial Fair Play til sommer.

author avatar
Nicolai Busekist