Napoli er åbne for at sælge Victor Osimhen til sommer, men de har bestemt ikke planer om at slippe ham billigt.

En lang række klubber har vist interesse for at hente Victor Osimhen til sommer. Det har nu medført, at Napoli har valgt at sætte et prismærke på ham.

Dermed har de interesserede klubber også fundet ud af, at de skal være indstillet på at betale et enormt beløb, hvis de vil købe ham til sommer.

Ifølge Il Mattino har Napoli nemlig prissat ham til 150 mio. euro, hvilket svarer til lidt over 1,1 mia. kr.

Osimhen har de i de seneste måneder været på radaren i flere klubber, hvilket særligt gælder Premier League-klubberne Chelsea, Manchester United og Manchester City.

Ifølge mediet Foot Mercato har endnu en klub også meldt sig ind i kampen på det seneste, da fransk PSG også har et godt øje til stjernen.

Skal en af disse klubber gøre sig forhåbninger om at hente ham til sommer, skal de først og fremmest finde mere end 1,1 mia. kr.