Både FC Barcelona og Real Madrid er angiveligt blandt klubberne, der er interesserede i den 19-årige hollandske Ryan Gravenberch

Ifølge spanske Fichajes er Ajax-talentet Ryan Gravenberch dukket op på radaren hos en række af de største klubber i Europa. Det hævdes, at der er interesse for den kun 19-årige midtbanespiller i Real Madrid og Barcelona, men også i Bayern München.

LÆS OGSÅ: Avis: Nu vender Ansu Fati tilbage

Ryan Gravenberch blev en delt af det berømte Ajax-akademi i 2010, hvorefter han gjorde hurtige fremskridt gennem ungdomsrækkerne. I en alder af blot 16 år fik han debut for Ajax’ førstehold. Det gjorde ham til den yngste spiller i klubbens historie til at spille i Æresdivisionen.

Siden da har den 19-årige hollænder fortsat sin udvikling, og får derfor regelmæssig spilletid for Ajax. I alt er det blevet til 69 optrædener for Ajax, hvori han har bidraget med 10 mål og otte oplæg. Nu ser det ud til, at hans flotte udvikling er begyndt at skabe opmærksomhed blandt flere europæiske storklubber.

Barcelona er én af de klubber, der har ham på radaren. Fichajes skriver, at den catalanske klub forventes at ville hente en central midtbanespiller, efter at have taget afsked med spillere som Ilaix Moriba og Miralem Pjanic i sommerens transfervindue.

I øjeblikket er det i høj grad Sergio Busquets, Pedri og Frenkie de Jong, der har ansvaret på midtbanen. Derfor ønsker den catalanske klub at styrke midtbanen med en ny spiller.

I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med både Boubacar Kamara, Paul Pogba og Dani Olmo. Den seneste spiller, der angiveligt er dukket op på deres radar, er den 19-årige hollandske Gravenberch.

LÆS OGSÅ: Abramovich klar med checkhæftet: Chelsea vil hente PSG-profil

Det lykkedes dog for Real Madrid at hente en central midtbanespiller denne sommer, hvor de hentede Eduardo Camavinga. Derfor vides det ikke, hvor stor interesse, de egentlig har i den unge hollænder.

author avatar
Nicolai Busekist