Joan Laporta lovede for nylig Samuel Umtiti, at han ville tale med Ronald Koeman om mere spilletid. Den hollandske træner ser dog ikke ud til at være interesseret i at bruge den franske forsvarer.

LÆS OGSÅ: Pochettino indrømmer: Jeg forventede det ikke

Derimod har Koeman gjort det klart, at han ikke har brug for Umtiti, og at klubben derfor gerne må sælge ham.

Nu er der forlydender om, at de har udset sig en yngre afløser for Samuel Umtiti. Den catalanske klub har nemlig tilsynelandede et godt øje til den 22-årige Southampton-forsvarer Mohammed Salisu.

Det spanske medie Fichajes skriver, at Barcelona ønsker at hente en ny midterforsvarer næste år, da Gerard Piqué nærmer sig sin pensionering, mens både Clement Lenglet og Samuel Umtiti fortsat ikke imponerer på banen.

For at have en spiller i truppen, der kan afløse Umtiti og Lenglet, og på sigt også Piqué, har Barcelona angiveligt rettet deres blik mod Mohammed Salisu.

Salisu blev hentet til Southampton sidste sommer, og har siden da gjort gradvise fremskridt i sin karriere. Allerede efter få måneder havde han formået at etablere sig som fast mand i startopstillingen.

Da danske Jannik Vestergaard forlod Southampton til fordel for Leicester City, forbedrede det kun Salisus situation yderligere, da det førte til, at han blev til førstevalget i det centrale forsvar.

LÆS OGSÅ: Dani Olmo er ikke den eneste: Barca vil hente endnu en tidligere La Masia-spiller

I sin tid i klubben er det blevet til 19 optrædener for Southampton, hvoraf han har fået fire optrædener i Premier League i denne sæson. Efter at have etableret sig i den engelske klub, har han skabt interesse om sit navn i andre klubber, herunder Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist