FC Barcelona skal betale Lionel Messi en loyalitetsbonus på €39 millioner. Det skal de såmænd også, hvis Messi ender med at forlade klubben på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Koeman kæmpede under møde med Barca-ledelse: Vil bringe forsvarer til klubben

Det skriver El Mundo.

Barcelona-nyhederne bliver i øjeblikket domineret af Lionel Messi, da hans kontraktlige forhold hos FC Barcelona er blevet lækket. Det blev derefter delt i medierne, hvor man kunne bekræfte, at han siden 2017 har tjent over 4 milliarder kroner.

Han kommer dog til at tjene endnu mere, da FC Barcelona skal betale en loyalitetsbonus på €38,964,977.50 til sommer, og det er uanset, om Lionel Messi bliver i klubben, eller om han forlader Barcelona på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Bartomeu efter Messi-læk: “Det var ikke mig”

Lionel Messis enorme løn, samt den store loyalitetsbonus, kommer på et meget skidt tidspunkt for FC Barcelona. De kan nemlig ende med at være konkurstruet, da man mildest talt er i en stor krise.

author avatar
Mathias Busekist