Barcelona bliver nødt til at betale Lionel Messi en stor loyalitetsbonus, der lyder på hele 30 millioner pund (cirka 250 millioner danske kroner) næste sommer. Det skal de også, selvom han forlader klubben.

LÆS OGSÅ: Luis Figo er overbevist om Messis næste træk

Messis fremtid i Barcelona er fortsat usikker. Det eneste, der er sikkert er, at hans nuværende kontrakt med den catalanske klub udløber i slutningen af juni næste år.

Ifølge ESPN, blev der i Messis kontrakt inkluderet en loyalitetsbonus på hele 60 millioner pund, da han skrevet under på en fireårig aftale med Barcelona i 2017.

Han modtog halvdelen af denne bonus i februar, og han skal have resten af beløbet, når hans kontrakt udløber, hvad enten han bliver i Barcelona eller ej.

Hvis Messi havde forladt Barcelona tidligere på året, ville han dermed have givet afkald på den resterende halvdel af bonussen. Han indleverede ganske vist en transferforespørgsel, men endte med at blive i klubben.

Barcelona er nødt til at skære hele 170 millioner pund af deres nuværende lønudgifter, da de er hårdt ramt af de økonomiske følger af coronaviruspandemien.

Derfor forhandler de også om lønnedgang og lønudskydelser med alle ansatte i klubben. Dette omfatter også spillerne på førsteholdet.

LÆS OGSÅ: Neymar kan give Messi grund til at blive i Barcelona

Indtil videre har Lionel Messi scoret seks mål og leveret fire oplæg på tværs af ti kampe i denne sæson.

author avatar
Nicolai Busekist