FC Barcelona har taget afsked med Lionel Messi – og så alligevel ikke helt. De er i hvert fald ikke færdige med at betale ham, for tilsyneladende skylder de ham fortsat cirka 290 millioner kroner i loyalitetsbonusser.

LÆS OGSÅ: Efter Messi-exit: Nu stiller Ronald Koeman nyt krav til Barcelona

Efter at han forsøgte at fremtvinge et skifte væk fra Camp Nou sidste år, forblev Messi i Barcelona i 2020/21-sæsonen. Desuden var han tæt på at skrive under på en ny kontrakt, men forhandlingerne brød sammen i sidste time.

Barcelonas finansielle situation har dog medført, at den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder ikke kunne blive i klubben. Det har nu ført til, at han har skrevet under på en kontrakt med Paris Saint-Germain, der strækker sig over to år.

Ifølge det spanske medie El Espanol skal FC Barcelona fortsat respektere loyalitetsbonussen, der var indskrevet i Messis tidligere kontrakt, der udløb i juni. Heri er der indskrevet en aftale om to betalinger, der beløber sig til i alt 580 millioner kroner.

Mediet skriver, at Laporta havde i sinde at betale pengene i to rater i hhv. juni 2020 og juni 2021, men den økonomiske situation i klubben betyder, at Messi fortsat venter på en stor del af sin bonus.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United er favoritter til at hente 18-årig dansk angriber

Messi, der menes at have sikret sig en årsløn på næsten 260 millioner kroner på Parc des Princes, forlod den catalanske klub, efter at have vundet 10 La Liga-titler og fire Champions League-trofæer med klubben.

author avatar
Nicolai Busekist