At Lionel Messi har forladt FC Barcelona får betydning for den catalanske klub på flere punkter. En af dem er, at Ronald Koeman får mangel på angribere.

LÆS OGSÅ: Avis: Braithwaite skal afløse Premier League-stjerne

Ikke nok med, at Ronald Koeman må undvære Lionel Messi fremadrettet, så skal han også klare sig uden Sergio Agüero i de kommende måneder.

Den argentinske angriber har nemlig pådraget sig en skade i sin højre læg, og derfor er han ude i op mod 10 uger. Agüero pådrog sig skaden, før han kunne spille sin første kamp for Barcelona. Det bekræftede klubben mandag.

Da Agüero er skadet og Messi er skiftet til PSG, har klubben dermed mistet to erfarne angribere i de seneste uger. Det er naturligvis noget, som skaber bekymring hos Barcelona-trænere Ronald Koeman.

Den nuværende situation har resulteret i, at den hollandske træner har forklaret Barcelona, at han har brug for en ny angriber. Derfor skulle han havde bedt klubben om at finde en ny angriber denne sommer, skriver Mundo Deportivo.

Det virker dog ikke synderligt sandsynligt, at Ronald Koeman får opfyldt sit ønske. Klubbens finansielle situation er nemlig ikke god, og de har derfor næppe råd til at hente en ny angriber til klubben – heller ikke på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: ‘Chelsea er det bedste hold i verden’

Faktisk kæmper de fortsat med at registrere de fire nytilkomne spillere, så de kan spille med i La Liga. Indtil videre er Emerson den eneste af de fire spillere, som Barcelona har formået at få registreret.