Gennem tiderne har Villarreal formået at producere et hav af talenter, herunder Gerard Moreno, Diego Forlan, Pau Torres, Joan Roman Riquelme og flere andre. En spillere, der potentielt snart kan tilføjes til denne liste, er den 16-årige Enrique Herrero.

LÆS OGSÅ: Brasilianer vil retur til Barcelona

Herrero er kommet op gennem rækkerne på Villarreals akademi, som han forlader denne sommer. Ifølge Marca er både Barcelona og Real Madrid interesserede i ham. Juventus skulle angiveligt også have udvist interesse.

Det spanske talent er desuden blevet udnævnt som et af de bedste yngre talenter, og mange mener, at han kan gøre sin debut for det spanske A-landshold allerede næste år.

Derudover blev han også kåret som Player of the Tournament i La Liga Promises i 2017, og han har allerede scoret 57 mål på klubbasis.

Ifølge Marca er det Real Madrid, der er i den bedste position til at hente det unge talent, som de kan få på en fri transfer. Skulle det ske, så vil han blive integreret i deres U17-hold – Juvenil A. Slutter han sig i stedet til Barcelona og La Masia, vil han skulle spille for Juvenil B.

LÆS OGSÅ: Juventus overvejer Barca-spiller som Cristiano-afløser

I og med, at han allerede nu er blevet udnævnt som ét af de mest spændende talenter i spansk fodbold, kan han vise sig at blive en rigtig god investering for enten Barcelona eller Real Madrid, da det tyder på, at det bliver en af de to klubber, der får glæde af 16-årige Enrique Herrero.

author avatar
Nicolai Busekist