FC Barcelona var tæt på at hente Joao Felix, men handlen endte med at kollapse i sidste øjeblik.
FC Barcelona har i lang tid haft et rigtig godt øje til Joao Felix, og der er forlydender om, at de skulle være åbne for at hente ham til Spotify Camp Nou til sommer.
Nu viser det sig, at den spanske klub allerede har været tæt på at hente ham. I januar sidste år var de nemlig nået til enighed med Atletico Madrid om en aftale.
Det skriver den spanske avis SPORT.
Avisen skriver, at de var nået til enighed med Atletico Madrid om at hente Felix, og at aftalen var meget tæt på at blive færdiggjort, men det hele endte med at falde til jorden.
Det lyder, at der skulle have været aftalt en pris på 70 mio. euro, hvilket svarer til 522 mio. kr. Denne pris kunne dog stige til helt op til 130 mio. euro (969 mio. kr.) med en række bonusser.
Til trods for, at de to klubber var enige, endte det hele dog med at falde til jorden, hvilket var forårsaget af Barcelonas mange problemer med Financial Fair Play.