Han har for nylig ramt overskrifterne af de forkerte årsager, da den 33-årige angriber for Uruguay kom ind med en horribel tackling på Richarlison. Det er dog ikke noget, man skal være bekymret for i United, mener Dimitar Berbatov, den tidligere United-striker.

LÆS OGSÅ: Erling Haalands far åbner op om Manchester United

Det har dog været en dvælende start for Edinson Cavani i Manchetser United, da han endnu ikke har cementeret sin plads i startopstillingen. Cavani lykkedes dog med at finde netmaskerne, da han blev indskiftet mod Everton, da De Røde Djævle hev en 3-1-sejr hjem til Old Trafford.

Dimitar Berbatov mener ikke, at Cavanis røde kort mod Brasilien kommer til at have nogen som helst indflydelse. Han vil gerne se, at Ole Gunnar Solskjær starter med Cavani mod West Bromwich Albion.

“Jeg vil se Edinson Cavani spille i midten. Han skal så have Martial på venstresiden og Marcus Rashford på højresiden. De gange, han er blevet skiftet ind, har han set skarp ud, hvor han tager nogle fantastiske løb,” lød det fra Dimitar Berbatov.

LÆS OGSÅ: Manchester United sender to unge talenter til Burnley

Han siger herefter, at West Brom-kampen er den perfekte mulighed for Solskjær, så han kan bruge Cavani på toppen.

author avatar
Mathias Busekist