Bestyrelsen i FC Barcelona har i dag afholdt et møde. Forud for mødet var der forlydende om, at præsident Josep Maria Bartomeu efterfølgende ville trække sig som præsident på grund af den forestående mistillidsafstemning.
LÆS OGSÅ: Messi har ikke haft dårligere sæsonstart siden 2014
På et pressemøde har Bartomeu dog her til aften afsløret, at han ikke går af. Han fortalt desuden om, at mistillidsafstemningen vanskeliggøres af den alvorlige coronasituation, som har resulteret i, at Spanien er i alarmberedskab.
På pressemødet fortalte han, at de catalanske myndigheder på den ene side ikke anser det som værende et problem, at afstemningen afholdes den 1. og 2. november, men på den anden side opfordrer de folk til at blive hjemme.
Klubbens bestyrelsen forstår ikke de modsatrettede meldinger, hvorfor de har udbedt sig yderligere forklaringer fra de catalanske myndigheder.
Det betyder, at der ikke kommer en afgørelse på præsident Bartomeus sitation her til aften. Der forventes dog at være nyt i løbet af tirsdagen, da det er sidste frist for indkaldelse til mistillidsafstemningen.
LÆS OGSÅ: Medie erfarer: Barcelona kræver lydfiler fra El Clásico
Hvis ikke der indkaldes til mistillidsafstemningen tirsdag, er det ikke længere muligt at afholde den inden for tidsfristen, der fremgå af klubbens vedtægter.