Danske Martin Braithwaite er inde i en rigtig god stime i FC Barcelona. I onsdagens kamp mod Ferencvaros kunne han igen se sit navn på måltavlen. Her fik en lang tå på et indlæg i første halvleg, hvilket medførte, at han kunne gøre det til 2-0.
LÆS OGSÅ: FC Barcelona har indledt jagten på ung målmaskine
Den spanske klub tog yderligere tre point med hjem til deres Champions League-konto, da de vandt 3-0 på udebane mod Ferencvaros. Derfor er de også sikret kvalifikation til det videre forløb i den prestigefyldte turnering.
Da Braithwaite udtalte sig efter kampen, lagde han bestemt ikke skjul på, at han var en glad mand:
“Jeg er glad for at få chancen og for at bevise, at jeg hører til på det her hold. Men mest af alt er jeg tilfreds med, hvordan holdet spiller for tiden, og det skal vi fortsætte med,” udtalte den danske angriber til den officielle FC Barcelona-profil på Twitter.
Det er dog slet ikke første gang, at han scorer i denne sæson. Faktisk er det tredje kamp i streg, hvor han formår at sende en bold i nettet. Derfor lægger han også meget vægt på, at kontinuitet er, hvad der er nøglen til gode præstationer. Det udtalte han til spanske Marca efter kampen:
“Kontinuitet er vigtigt for mig. Jeg har spillet i de sidste fire kampe og nogle gange kommer målene i stimer og andre gange vil bolden ikke ind,” udtalte han.
LÆS OGSÅ: Braithwaite fortsætter stimen
I de seneste tre kampe har Martin Braithwaite ikke blot bidraget med fire mål, men har også lagt op til et. I alle tre kampe har han desuden fået lov til at starte på banen af den hollandske træner, Ronald Koeman.