Manchester United var nødsaget til at stille op til returopgøret mod Granada i Europa League uden flere af deres store profiler. Det endte dog som bekendt med at blive et meget sikkert avancement på Old Trafford, hvor man vandt med en samlet sejr på 4-0 mod Granada CF.
LÆS OGSÅ: Video: Holdkammerater hylder Messi
Det betyder naturligvis, at Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær og hans tropper nu vil få muligheden for at bryde deres horrible semifinale-historik. Den store stjerne, Bruno Fernandes, som Manchester United dog havde med fra start, er glad for sejren, og han håber, at de vil kunne tage skridtet nærmere mod trofæet.
“Vi gjorde det godt. Vi kontrollerede spillet og havde en masse boldbessidelse. Vi kørte bolden godt rundt, og det viser resultatet også. Nu er det tid til, at tage det næste skridt og vinde en semifinale.”
Bruno Fernandes er glad for at sikre sig avancement, ligesom han var glad for, at Manchester United gjorde det meget komfortabelt. Han var dog alligevel ikke bleg for at rose sin modstander.
“Vi vidste at Granada havde kvalitet, og at de kunne skabe noget. Det var en god kamp. Europa League er altid udfordrende at spille, ligegyldigt hvilket hold du spiller mod.”
Manchester United kommer dog til at stå overfor en meget svær opgave, når de tørner sammen med AS Roma i den kommende semifinale. Men også i denne kamp mener Bruno Fernandes, at Manchester United har gode chancer for at gå videre.
LÆS OGSÅ: Juve-boss: Ronaldo er en del af fremtiden
“De har en god defensiv organisation, og kan skabe nogle problemer offensivt. Vi ved dog, hvad vi skal gøre, og hvis vi gør det, vil vi have vores chancer for at vinde kampene.”