Eric Cantona var blandt de største profiler i Premier League i halvfemserne, da han tørnede ud for Manchester United. Han var kendt for mange ting i sin tid, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at det ikke var alt, der var lige godt at være kendt for.
LÆS OGSÅ: Medie: Super League kan koste Barcas forlængelse med Messi
Han var nemlig også kendt for at have et meget voldsomt temperament, hvilket en uheldig fan fik at mærke, da han overværgede kampen mellem Manchester United og Crystal Palace i januar i 1995.
Han var på vej ud af banen, da han skulle være blevet svinet til af en Crystal Palace-fan, der opfordrede Cantona til at “skride tilbage til Frankrig”, hvilket han ikke havde tænkt sig at lade gå ubemærket hen.
Han tog sig et tilløb, hvorefter Crystal Palace-tilhængeren fik et flyvespark i brystkassen. Og som om det ikke var nok, fik han også et par knytnæveslag at mærke.
Det medførte naturligvis, at han fik karantæne. Det lød på ni måneder, men heller ikke dette har været nok til, at han fortryder at have ageret voldeligt i situationen.
Situationen bliver nu genlevet i den nye film “The United Way”, der er sat til at udkomme i næste måned. Filmen handler naturligvis om Manchester United, og som den 54-årige Cantona såmænd har været med til at lave.
“Jeg fortryder en ting. Jeg ville have elsket at sparke ham endnu hårdere. Jeg fik ni måneders karantæne,” siger Cantona i filmen ifølge Daily Mail.
LÆS OGSÅ: Forslag om ny liga: United og andre Premier League-klubber stemmer for
“Jeg er blevet fornærmet tusindvis af gange tidligere fra tribunen, men nogle gange er du bare skrøbelig,” siger han om situationen.