Real Madrid har gjort Chelsea-profilen til en af deres topprioriteter for næste sommer, hvor de vil styrke truppen

Der har i lang tid været tvivl om, hvordan Antonio Rüdigers fremtid ser ud. Hans kontrakt med Chelsea udløber nemlig næste sommer, men han har endnu ikke skrevet under på en kontraktforlængelse.

LÆS OGSÅ: Joan Laporta stikker til Messi: Det håbede jeg på

Meget tyder desuden på, at han heller ikke kommer til at skrive under på en kontraktforlængelse. Ifølge GOAL har forsvareren i hvert fald nægtet at underskrive en ny kontrakt med Premier League-klubben.

Såfremt han beslutter sig for at forlade Chelsea på en fri transfer næste sæson, vil han sandsynligvis have bejlere nok. Blandt de klubber, der især er interesserede i ham, finder man La Liga-giganterne Real Madrid.

Ifølge spanske ABC har Real Madrid nemlig gjort Antonio Rüdiger til en af ​​deres topprioriteter for næste sommer. Den spanske klub mener, at de kan lokke tyskerne til Santiago Bernabeu på en fri transfer, da de kan give ham et løfte om at matche hans sportslige ambitioner.

Angiveligt har Rüdiger nægtet at underskrive en kontraktforlængelse med Premier League-klubben, hvilket naturligvis har resulteret i, at han er havnet på radaren i flere andre klubber rundt omkring i Europa.

LÆS OGSÅ: Paul Pogba antyder retur til Juventus

Derfor er det ikke blot i Real Madrid, at der er interesse for den tyske forsvarer. Ifølge GOAL er der nemlig også interesse for den 28-årige forsvarsspiller i både Bayern München og Paris Saint-Germain, der tilsyneladende også er klar til at give ham en kontrakt til sommer.

author avatar
Nicolai Busekist