Christian Pulisic, som til daglig gør sig til i Chelsea, delte en video på Instagram, som endte med at gå viralt, men dog af de helt forkerte årsager, hvorfor han i øjeblikket oplever stærk modvind.
LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud
Han valgte således at dele en video, hvor han jonglerer med en bold, mens han befinder sig på en båd. Man kan dog undervejs i klippet se, at Chelsea-stjernen mister balancen, hvilket resulterer i en tur i vandet, hvor han falder ned oveni en havaborre, som også kendes under navnet “Goliath Grouper”.
Dyrerettighedsorganisationer er blandt dem, som kritiserer Pulisic, da der er tale om en truet fiskeart, mens han ligeså modtager dødstrusler.
Det erfarer Goal.
Chelsea-spillerens far, Mark Pulisic, har været ude at knytte nogle ord til den voldsomme situation.
“Han bruger ikke Twitter i løbet af sæsonen, men han ved, hvad der foregår, og han er klar over, hvor barsk retorikken er efter en dårlig kamp. Han bruger ikke meget tid på det. Noget, der sårer ham mere, er cancel-kulturen. Hvis han ønsker at lægge noget op på nettet, og nogle idioter så sidder og gemmer sig bag deres skærme. Folk sidder bare og venter på at hade, på grund af deres misundelighed. Det går ham langt mere på,” kommer det, ifølge The Byline, fra Mark.
LÆS OGSÅ: Inter vil hente Barca-spiller, som også er på radaren i Juventus
“Om det så handler om skydevåben eller fiskeri og det at have en krog i munden på en fisk. Han var ikke engang klar over det, men han prøver bare at hygge sig. Det er det mest latterlige. Christian er sådan en dyreelsker. Han har heste, og han ønsker ikke at se dyr komme til skade. Desværre har han fået dødstrusler på grund af det, og det er kommet dertil, hvor folk har sagt, at de vil have ham i fængsel.”