På trods af, at han kun lige er fyldt 18 år gammel, har han allerede spillet 25 kampe i den østrigske Bundesliga. Ikke nok med det, så er det også blevet til fem U21-landskampe for den unge Yusuf Demir.

LÆS OGSÅ: Landstræner: Messi har spillet med skade

Han har været en del af den østrigske klub gennem hele sin ungdom, men nu er det slut. Han har nemlig fundet sig en anden klub, som han skal spille i fra den kommende sæson.

Fra næste sæson er han nemlig Barcelona-spiller, da de har lejet den unge Yusuf Demir i Rapid Wien for hele den kommende sæson. Det er dog ikke planen, at han skal være en del af førsteholdet. Derimod er det planen, at han skal spille for Barca B.

Barcelona har selv oplyst, at de betaler 500.000 euro for lejeaftalen. Derimod er der i kontrakten også blevet indskrevet en frivillig købsoption på ti millioner euro. Det er svarende til et beløb på cirka 75 millioner kroner.

“Demir er en venstrebenet spiller med topkvalitet, der kan spille overalt i angrebet, men primært på kanten eller centralt. Han er ung, men han har allerede erfaring fra det højeste niveau og ved, hvordan man scorer mål,” skriver den catalanske klub på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Barcelona mister talent til Real Madrid

I de 25 kampe, som han har spillet i den bedste østrigske liga, er det blevet til seks mål og tre oplæg for Yusuf Demir.