Chelsea er åbne for at sende en spiller på et lejeophold i Barcelona. Valget står angiveligt mellem Werner og Ziyech.
FC Barcelona ønsker at styrke den offensive del af truppen næste år. I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med flere forskellige spillere.
LÆS OGSÅ: Tager ikke til Newcastle: Barca mistænker, at Dembélé har aftale med anden PL-klub
Blandt andet har der været forlydender om, at de ønsker at leje enten Hakim Ziyech og Timo Werner. Nu melder spanske SPORT, at Chelsea er villige til at udleje én af dem, men at Tuchel ikke har besluttet, hvem han vil slippe.
The Blues ønsker at sende en af deres dyre angribere på et lejeophold, hvor regelmæssig spilletid er på bordet. Thomas Tuchel har dog endnu ikke besluttet, om det skal være Werner eller Ziyech.
Der er ingen af de to spillere, der får specielt meget spilletid under Tuchel for tiden. Netop af denne grund overvejer ledelsen i den engelske klub at sende én af dem på et lejeophold.
For Timo Werner er det blevet til 687 minutter på tværs af 12 kampe i denne sæson. For den 28-årige Hakim Ziyech har sæsonen dog budt på en kende mere spilletid. Han har været på banen i 869 minutter fordelt på 15 kampe.
Begge spillere har været relativt dyre indkøb for Chelsea, da Timo Werner blev hentet til klubben i sommeren 2020 for 53 millioner euro. For købet af Ziyech måtte The Blues have 40 millioner euro op af lommen.
Ingen af de to spillere har derfor et prismærke, der gør, at Barcelona har råd til at købe dem. Er der en af dem, der skal finde sin vej til Camp Nou, bliver det sandsynligvis på et lejeophold.
LÆS OGSÅ: Zlatan langer ud efter spiller: Han udnyttede Eriksens tragiske situation
Det er dog ikke kun to Chelsea-spillere, som Barcelona bliver kædet sammen med. Der er også forlydender om, at de arbejder på at bringe enten Ferran Torres eller Edinson Cavani til klubben.