Dortmund-stjernen Jude Bellingham er blevet idømt en stor bøde af det tyske fodboldforbund, efter han udtalelse efter lørdagens kamp mod Bayern München.

Sportsdomstolen i det tyske fodboldforbund (Deutschen Fußball-Bundes (DFB)) har idømt Jude Bellingham en bøde på 40.000 euro. Det er svarende til cirka 297.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil udleje én ud af to spillere til Barca: Tuchel er i tvivl om hvem

Det oplyser DFB i en meddelelse på deres officielle hjemmeside.

Bøden er han blevet idømt, efter der blev rejst tiltale om usportslig opførsel fra englænderen. Det sker i kølvandet på en udtalelse fra spilleren efter Bundesliga-kampen mod Bayern München lørdag.

Efter kampen var han tydeligvis vred over, hvordan dommer Felix Zwayer havde dømt kampen. Det gav han udtryk for, ved at bringe Zwayers fremtid op. Han har nemlig tidligere været involveret i matchfixing.

“Du giver en dommer, som tidligere har været involveret i matchfixing, lov til at dømme den største kamp i Tyskland. Hvad forventer du?” lød det fra Bellingham i et tv-interview ifølge DFB.

Fodboldforbundet mener, at han med denne udtalelse satte spørgsmålstegn ved dommerens upartiskhed. Det har nu ført til, at han skal betale en bøde på næsten 300.000 kroner.

DFB melder desuden, at Borussia Dortmund-spilleren allerede har accepteret dommen fra fodboldforbundet. Derfor tyder alt på, at han også har planer om at betale den store bøde, som han er blevet pålagt.

Tidligere har der været spekulationer om, hvorvidt det ville koste ham en karantæne at have fremsat beskyldningerne mod Felix Zwayer. Det slipper han for, men han slipper dog ikke helt for straf, da han må til lommerne.

LÆS OGSÅ: Zlatan langer ud efter spiller: Han udnyttede Eriksens tragiske situation

Ydermere hænger der fortsat en potentiel sag over hovedet på ham, eftersom han af tysk politi er blevet sigtet for at insinuere, at dommeren har været involveret i matchfixing i kampen mellem Dortmund og Bayern München.