Manchester City er åbne for at sælge Bernardo Silva til sommer, men vil kun give slip på ham på én betingelse.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona her et rigtig godt øje til Bernardo Silva. Derfor skulle den spanske klub være klar til at forsøge at bringe ham til Spotify Camp Nou til sommer.

LÆS OGSÅ: United vil hente 23-årig stjerne som Ronaldo-afløser: Koster 670 millioner

Det forsøgte de efter sigende også at gøre i januar, hvor de sendte et bud afsted til Manchester City, der bestod af en lejeaftale med en købsoption til sommer.

City var dog ikke klar til at give slip på Silva midt i sæsonen, hvorfor de var hurtige til at afvise dette bud. Ifølge The Athletic er den engelske klub dog klar til at sige farvel til ham til sommer.

Hvis det skal blive en realitet, kræver det dog, at der lander et stort bud på bordet. Ifølge Transfermarkt har han en værdi på 80 mio. euro (595 mio. kr.), men det vides ikke, om City vil sælge til denne pris.

The Athletic skriver, at den engelske klub ikke er blinde over for det faktum, at den 28-årige portugiser ønsker at søge nye græsgange, da han vil prøve kræfter med et nyt projekt.

LÆS OGSÅ: Avis: Sergio Busquets nærmer sig denne klub

Derfor vil de heller ikke holde på ham, såfremt et stort bud lander til sommer. Her har Barcelona været nævnt som destination, men både PSG og Real Madrid holder angiveligt også øje med ham.

author avatar
Nicolai Busekist