Der har været en del rygter om, at Barcelona har et ønske om at bringe Dani Olmo til klubben. Nu bekræfter spilleren selv, at den catalanske klub forsøgte at bringe ham til Camp Nou fra RB Leipzig på Deadline Day.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca forsøgte at hente Neymar for stort millionbeløb

Der var rygter om, at Barcelona havde forsøgt på at hente ham, efter de havde sendt Antoine Griezmann til Atletico Madrid. En handel blev dog ikke til noget, da den spanske klub ikke var villig til at betale den kræveden pris på 75 millioner euro.

Barcelona endte med i stedet at hente Luuk de Jong, men det betyder ikke, at Olmo er droppet. Derimod er der rygter om, at de har planer om at forsøge at hente ham allerede i januar næste år.

Hidtil har der ikke været meget fra Olmo omkring rygterne. Nu har han dog endelig åbnet op overfor det tyske medie Süddeutsche Zeitung. Her sagde han, at der var et tilbud på bordet fra Barcelona, men at der ikke var tid til at tænke over et skifte, før transfervinduet lukkede.

“Det hele skete for hurtigt. For mit vedkommende var der ikke engang tid til at tænke over et skifte,” lød det fra Dani Olmo til Süddeutsche Zeitung.

“For nu har jeg mit blik rettet på hele sæsonen med Leipzig, og jeg har det godt her. Jeg vil rigtig gerne spille, og kæmpe igen med Leipzig i internationale turneringer. Det er min motivation,” fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi snupper rekord fra Pelé

Denne sommer var Barcelonas primære fokus at skille sig af med en række spillere, da de skulle reducere deres lønudgifter. Ifølge Joan Laporta kan de dog deltage mere normalt på transfermarkedet næste sommer.

author avatar
Nicolai Busekist