En af de helt store stjerner i Barcelona-truppen, er den unge og forholdsvis uerfarne offensivspiller Ansu Fati. Han har netop overtaget trøje nummer 10 i den catalanske klub, og Barcelona ønsker at forlænge hans kontrakt.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca forsøgte at hente Neymar for stort millionbeløb

Hans agent, superagenten Jorge Mendes, har dog ikke til hensigt at gøre kontraktforhandlingerne alt for lette. Han lægger derimod pres på den catalanske klub, da han naturligvis er interesseret i at sikre de bedste vilkår til Ansu Fati.

Hans nuværende kontrakt blev underskrevet, da Fati var blot 16 år gammel. Den udløber næste sommer, og derfor er det også af høj prioritet for Camp Nou-klubben, at de kan nå til enighed med Fati om en kontraktforlængelse. De håber på, at dette kan ske inden længe.

Der er dialog med flere spillere, men Fati er af absolut topprioritet for klubben. Ifølge det spanske medie El Nacional er der allerede forhandlingerne i gang mellem Barcelona og Fati. Der er stor interesse for det unge talent fra flere andre klubber, hvilket Jorge Mendes udnytter i forhandlingerne.

Mediet hævder, at der især er interesse fra Manchester City, der også skulle være klar til at tilbyde den 18-årige angriber en voldsom lønpakke. Derfor skulle Jorge Mendes have kontaktet City, for at forhøre sig om interessen, så han kan bruge det i forhandlingerne med Barca.

Angiveligt er der dog ikke meget, der tyder på, at den unge spiller ender med at forlade Barcelona. Jorge Mendes er derimod blot interesseret i at bruge interessen fra Manchester City til at lægge pres på den catalanske klub, så deres økonomiske udspil til Ansu Fati bliver bedre.

LÆS OGSÅ: Medie: Storklub indgår mundtlig aftale med Erling Haaland

Til trods for, at der er økonomiske problemer i klubben, er der næppe nogen vej udenom, at den unge angriber skal have en markant lønstigning, som afspejler den store rolle han spiller og kommer til at spille i Barcelona.