UEFA undersøger mulighederne for at afholde Euro 2020 i Rusland. Planen er, at Rusland skal være eneste vært for samtlige kampe, der afvikles. Ligeledes er det planen, at turneringen skal afvikles næste sommer.

Den oprindelige plan var, at Euro 2020 skulle afholdes i 12 byer fordelt på 12 lande i juni og juli, men som følge af coronaviruspandemien er turneringen blevet udskudt til næste år.

Lande i hele kontinentet kæmper fortsat med coronaviruspandemien, hvilket i flere lande har medført delvise eller hele lockdowns. Derfor falmer UEFAs håb om at afholde en turnering i hele Europa også hurtigt. Det skriver Le Parisien.

Værtslandene og -byerne skulle have været som følgende, hvor to lande ville være blevet tilknyttet hver gruppe:

  • Gruppe A: Rom (Italien) og Baku (Aserbajdsjan)
  • Gruppe B: Sankt Petersborg (Rusland) og København (Danmark)
  • Gruppe C: Amsterdam (Holland) og Bukarest (Rumænien)
  • Gruppe D: London (England) og Glasgow (Skotland)
  • Gruppe E: Bilbao (Spanien) og Dublin (Irland)
  • Gruppe F: München (Tyskland) og Budapest (Ungarn)

Men udsigten til at rejse mellem lande, og ind og ud af nationer med forskellige restriktioner, gør det mere sandsynligt, at ét land vil blive valgt som vært for turneringen.

“Fra troværdige kilder undersøges især et scenarie seriøst: Rusland,” skriver Le Parisien.

Rusland var vært ved VM i 2018, og har angiveligt gjort sig bemærket i UEFAs UEFAs schweiziske hovedkvarter, ifølge den franske avis.

Nationen har oplevet mere end 10.000 nye smittetilfælde om dagen siden begyndelsen af oktober, mens der er registreret mere end 1,6 mio. smittetilfælde totalt samt 28.473 dødsfald per 2. november.

Le Parisien tilføjer: “De tal, der er blevet fremsendt af Kreml, stilles der spørgsmålstegn ved. Et punkt, der også kunne have betydning for den endelige beslutning om at vælge Rusland eller blot bevare Sankt Petersborg som værtsby. Derudover har landets grænser været lukket siden 18. marts, men der er udstedt undtagelser for sportshold.”

UEFA er blevet kontakte af Le Parisien. De har endnu ikke bekræftet noget, men fortæller, at de fortsat overvåger sundhedsregler og -restriktioner i hvert land. De fortæller også, at Aserbajdsjans nuværende konflikt med Armenien kan medføre, at Baku streges som værtsby.

author avatar
Nicolai Busekist