Det var ikke just en glad og tilfreds Frenkie de Jong, der mødte op, for at tale med pressen, efter FC Barcelonas skuffende nederlag på 1-4 til PSG i Champions League.

LÆS OGSÅ: Udråber Mbappé til verdens bedste: Messi udeladt fra top tre

Det var tydeligt at både se og høre, at der hverken var meget optimisme eller positivitet at spore hos den hollandske midtbanespiller. Det er naturligvis også ganske forståeligt, da han blev interviewet kort efter at have lidt et stort nederlag.

Over for spansk tv gjorde han det klart, at det var hårdt for både ham og for resten af holdet. Samtidig forklarede han, at han syntes, at de startede fint, men at de derefter faldt sammen.

“Det er meget hårdt for mig og for holdet. Jeg synes egentlig, at vi startede fint, men derefter faldt vi sammen. Især i anden halvleg var de klart bedre end os,” lød det fra De Jong.

Desuden udtalte han også, at han ikke ved, om det var deres reelle niveau, de viste i opgøret mod den franske hovedstadsklub. Endvidere understregede han også, at de ved, at det ser sort ud i Champions League, men at de ikke vil give op.

“Jeg ved ikke, om det her er vores reelle niveau. Der venter en kamp mere i Paris, men det er klart, at det ser næsten umuligt ud. Champions League ser rigtig svær ud nu, men vi tager ikke til Paris for sjov. Vi vil forsøge så godt vi kan,” udtalte midtbanespilleren til spansk tv, hvilket han fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Medie: United kan indgå i et stort spillerbytte med Real Madrid

“Vi må rejse os så godt vi kan. Der venter en returkamp i Copa del Rey, hvor vi også skal vende et dårligt resultat. Derudover har vi ligaen at kæmpe om. Vi må se hvordan det går.”

author avatar
Nicolai Busekist