Det er ikke gået nogens næse forbi, at klubber som Liverpool, Chelsea, Manchester City og Manchester United vil hente Erling Haaland til klubben, men Dortmund vil nødigt slippe deres målmaskine til sommer.

LÆS OGSÅ: Scholes er uenig i udbredt påstand om Manchester United

De kræver derfor 1,12 millarder kroner.

Det er Sport Bild, der erfarer, at dette bliver salgsprisen, og det er naturligvis mange penge for den 20-årige Haaland, da man i øjeblikket er i en tid, hvor næsten alles økonomi er har taget et slag efter manglende billetindtægter.

Hvis man skal sammenligne denne pris med andre store transfere, så kostede Neymar €222 millioner, da Paris Saint-Germain hentede ham i Barcelona, og Erling Haaland kan dermed blive verdens andendyreste, da €150 millioner topper Kylian Mbappés skifte til Paris Saint-Germain.

Det kan være dette, der gør, at man ikke har modtaget noget formelt bud på angriberen, hvilket også Bild erfarer. Der er seks forskellige klubber, der har taget kontakt til Dortmund for at forhøre sig om et skifte.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben

Sport Bild skriver ligeså, at det er Liverpool, Chelsea, Manchester City og Manchester United, der er de interesserede klubber fra Premier League. Bild har dog svært ved at se, hvordan Liverpool og Manchester United kan følge trop med City og Chelsea i en transferduel.

author avatar
Mathias Busekist