Sergino Dest er for kort tid siden fyldt 20 år, og er godt på vej til for alvor at slå hul på sin karriere. Han har nemlig fået en rigtig god start i FC Barcelona, hvor han har fået en solid mængde spilletid, da Sergi Roberto har været ude med en skade.
LÆS OGSÅ: Medie: Disse to kan være Barcelonas sommerkøb
De mange minutter på banen er dog begyndt at ramme det unge talent, der selv har døjet med lidt småproblemer. Nu er han dog tilbage på banen, og har for nylig afsløret, at Bayern München også stod klar til at bringe ham til klubben, men at han valgt at følge sit hjerte, og det tog ham altså til Barcelona.
“Barca er min drømmeklub. Jeg har altid drømt om at spille for Barca og denne gang kom chancen for at tage afsted og spille for min drømmeklub. Som mange nok ved, så var Bayern München også klar. Det var ikke et let valg, da det er to gode hold, men jeg fulgte mit hjerte og Barca er det rigtige sted for mig,” lød det fra Sergino Dest, da han talte med La Liga World.
“Det er et stort skridt. At spille for klubben og få debut er noget virkelig specielt og jeg er utrolig stolt over at spille her. Det vigtigste for mig er at selvtilliden er i top og at jeg spiller som jeg altid har gjort det, da jeg på den måde kan vise mit potentiale,” sagde det 20-årige talent også.
LÆS OGSÅ: Problemerne fortsætter i FC Barcelona: De har en uge til deadline
Sergino Dest var også udtaget til opgør mod Elche søndag aften, men han kom dog ikke på banen. Det har sandsynligvis handlet om, at Ronald Koeman ville skåne ham ovenpå hans småproblemer.