En af Barcelonas nyindhentede spillere, Sergino Dest, har en målsætning og et ønske om at blive deres nye Dani Alves.

Det er en bedrift, som mange før ham har prøvet at opnå, men endnu er der ingen, der må siges at have opnået den ønskede succes med det.

Den unge amerikaner må dog siges at have talentet og potentialet til at opnå, hvad han drømmer om. Derfor er det bestemt også noget, medierne er interessede i.

Blandt andet har det spanske medie SPORT kørt en stor artikel med overskriften: ‘Dest vil være den nye Dani Alves’.

Den brasilianske spiller, der selv er en sand Barca-legende, ser ud til at være et idol for Dest. Derfor vil den unge forsvarsspiller sandsynligvis også gøre alt, hvad han kan, for at opnå samme niveau.

Det er ikke kun mediet SPORT, der har valgt at køre med en overskrift, der sammenligner Dest med Dani Alves. Det er også gældende for Mundo Deportivo, der har en meget ensartet overskrift:

‘Jeg vil være som Dani Alves’, lyder deres titel på, mens billedet viser den unge Dest jonglere mde bolden under sin præsentation. Den 19-årige viser, at han har ambitioner, og det er noget, som Barcelona desperat har brug for i øjeblikket.

Indtil videre har det amerikanske indkøb trænet for sig selv, og er måske endda med i overvejelserne til søndagens kamp mod Sevilla. Men da catalanerne står foran en stor opgave, er det dog usandsynligt, at han kastes for løverne fra start.

Dette ændrer dog ikke på, at vi bestemt kan forvente, at han snart begynder at spille. Hvad der er endnu mere vigtigt er, at vi kan forvente en masse af ham.