På det seneste har Mino Raiola brugt en del tid på at lave god reklame for sin klient Erling Haaland.

LÆS OGSÅ: Guardiola sætter ord på god stime: “Vi har mange penge”

Det har han gjort på flere forskellige måder, men blandt andet ved at udtale, at der kun er ti klubber i verden, der kan hente nordmanden, der i denne sæson har stor succes for Borussia Dortmund i Bundesligaen.

Dortmund, der altså ejer det norske talent, tager de Raiolas udtalelser med ro. Michael Zorc, der er klubbens sportsdirektør, gav endda udtryk for, at han ikke engang kunne nævne ti klubber, der er i stand til at hente Erling Haaland. Det skriver tyske Kicker.

“Det generer mig slet ikke (Raiolas udtalelse, red). Jeg troede ikke engang, at det ville skabe overskrifter. Det var bare en ganske normal erklæring. Der er slet ingen uenighed mellem os,” siger Michael Zorc ifølge Kicker.

“Jeg kan ikke engang nævne ti klubber, hvis jeg skal være ærlig. Det er klart for alle, at Erling Haaland ikke kan eller vil skifte til en hver klub, når han er færdig hos Borussia Dortmund,” siger Michael Zorc også.

LÆS OGSÅ: Officielt: Thierry Henry trækker sig

I denne sæson er de blevet til intet mindre end 27 mål i 25 kampe for Erling Haaland. Hans nuværende kontrakt med Borussia Dortmund løber frem til sommeren 2024.

author avatar
Nicolai Busekist