Jadon Sancho blev hentet til Manchester United i sommer. Nu tilbydes han til Barcelona.
United-fløjspiller Jadon Sancho er blevet tilbudt til Barcelona, efter en dårlig start på livet på Old Trafford. Det skriver Football365.
LÆS OGSÅ: Andreas Christensen afviser Premier League-klubber: Vil til Barcelona
Den 21-årige englænder foretog et længe ventet skifte fra Borussia Dortmund til Manchester United i sommer. Inden skifte havde han været i dialog med De Røde Djævle i mere end et år.
Sancho kostede dem cirka 73 mio. pund at hente. På trods af den høje pris, har han fået en sløv start på Old Trafford. Indtil videre er det kun blevet til et enkelt mål og ingen oplæg i 17 kampe i Premier League.
Ny lyder det, at Jadon Sancho har ‘været på bordet’ i Barcelona. Her ønsker Xavi nemlig fortsat at styrke sin trup. Det kan han angiveligt ende med at gøre med Sancho.
Ydermere bliver det rapporteret, at Sancho ‘er blevet tilbudt, og Barcelona ikke har udelukket ham’. De mener nemlig, at han har vist et ‘enormt potentiale i Tyskland’.
Mediet skriver også, at det ikke er ‘normalt for Manchester United at være villige til at sælge en af deres store stjerner’. Dette skulle angiveligt have forstærket Xavis syn på, at det er en god mulighed.
Manchester United vil dog ikke slippe ham for enhver pris. De Røde Djævle ønsker angiveligt at få min. 50 mio. pund for den engelske stjerne.
Selvom Xavi har et godt øje til Sancho, skulle han ikke være interesseret på nuværende tidspunkt. Det skyldes ikke blot det økonomiske aspekt, men også, at han ikke stoler på kantspillerens liv udenfor banen.
LÆS OGSÅ: Stor kovending i Dembélé-farcen: Overraskende nyt
Xavi mener derfor, at det er en ‘risikofyldt operation, som Barcelona bør flygte fra i øjeblikket’. Dertil lyder det også, at 50 mio. pund er ‘for højt et beløb’, men at det er værd at overveje til sommer.