Der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne sommer kan stikke helt af, når man snakker transfermarkedet. Her kan man nemlig roligt sige, at der er lagt op til en fed sommer, hvor blandt andet Manchester City bliver kædet sammen med Harry Kane og Jack Grealish, mens Manchester United har sikret sig Jadon Sancho.
LÆS OGSÅ: Agüero udtaler sig om Messis fremtid
Det ville dog ikke være overraskende, hvis Manchester United-fansene får mere at juble over denne sommer, da de fortsat kædes sammen med flere spillere.
Det skriver i hvert fald ESPN, der mener at vide, at Manchester United fortsat har foden solidt plantet på speederen efter Sancho-transferen, hvilket blandt andet skyldes ønsket om at hente Real Madrid-stjernen Raphael Varane til klubben, hvilket de såmænd skulle være meget tæt på.
Han skulle således stå øverst på Ole Gunnar Solskjærs ønskeliste denne sommer, mener ESPN, som endvidere fortæller, at Manchester United har fået oplyst, at Real Madrid skulle være klar til at afskibe ham til et fair beløb.
LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu
Real Madrid skulle i første omgang have krævet i omegnen af 520 millioner kroner for den 28-årige midtstopper, hvis kontrakt udløber næste sommer. Hertil kommer der dog nye meldinger, der lyder på, at Manchester United skulle forvente at kunne sikre sig Varanes signatur ved at hoste op med omkring 370 millioner kroner.