Der er stor debat om, hvem der skal kåres som Årets Spiller i Premier League. Alle har nemlig deres egen mening om, hvem der i denne sæson har fortjent at vinde prisen.

LÆS OGSÅ: Overgår Messi: Braithwaite topper La Liga-statistik

Står det til Micah Richards, er der ikke nogen tvivl om, hvem der har fortjent at blive kåret som den bedste spiller i denne sæson i Premier League. Han mener nemlig, at det er Manchester Uniteds Bruno Fernandes, der har fortjent det.

Han lægger dog ikke skjul på, at der også er andre kandidater til at løbe med prisen. Han siger, at Fernandes er en af de bedste kandidater, sammen med Manchester City-duoen Ruben Dias og Ilkay Gündogan.

Richards siger dog også, at han ser United-manden som det bedste valg. Det skyldes, at han føler, at hans indflydelse på Old Trafford er meget lig den, som sidste års vinder Virgil van Dijk har haft i Liverpool.

“Der er mange gode kandidater i år. Ikke mindst Ruben Dias og Ilkay Gündogan, men den mest fremragende fodboldspiller i 2020/21 er Bruno Fernandes,” siger han til Daily Mail.

“Hans statistik på dette stadie i sæsonen er skræmmende for en midtbanespiller: 15 mål, 10 assist. Involveret i et mål, enten scoring eller oplæg, hvert 84. minut. Fernandes har skabt 71 chancer, og jeg tror ikke, at United ville være i top fire uden ham.”

LÆS OGSÅ: Medie: United vil bytte sommerflop med Inter-profil

“Det særlige tegn ved en fremragende spiller er, hvad han gør for de ander på holdet, og Fernandes har skabt forbedringer for dem omkring ham. Han har også et omdømme nu. Hvis jeg hører, at United har scoret, har jeg én tanke: det er Bruno!”

author avatar
Nicolai Busekist