Ifølge Sky Sports-ekspert Paul Merson, er Manchester United nødt til snart at finde en passende afløser til Edinson Cavani, hvis Ole Gunnar Solskjær ønsker at føre De Røde Djævle til Premier League-titlen.

LÆS OGSÅ: Solskjær med stor ros til United-angriber

Den 34-årige angribers nuværende kontraker udløber til sommer, hvor han vil kunne skifte på en fri transfer, hvis ikke Manchester United beslutter sig for at forlænge hans aftale.

Manchester United har i denne sæson været afhængige af, at Cavani har kunne producere gode præstationer som følge af, at både Anthony Martial og Mason Greenwood har haft det svært i denne sæson.

Sky Sports-ekspert Merson mener dog, at United er nødt til at erstatte ham, hvis de vil være udfordrere til Premier League-titlen i de kommende sæsoner.

“Jeg er en stor fan af ham. Jeg synes, at han er en speciel spiller, men Manchester United er nødt til at vinde Premier League, og du kommer ikke til at vinde med Cavani i front,” sagde Merson til Sky Sports.

“De er nødt til at hente en central angriber fra øverste skuffe. Der er ingen chance for, at han kan spille 38 kampe i Premier League og score 25 mål.”

“Han var en topspiller, men han er ikke på ungdomsuddannelsesprogram, er han? Han vil gøre spillerne bedre, men hvis du henter Haaland eller Harry Kane, spiller han ikke, og så bruger du 100.000 pund om ugen.”

LÆS OGSÅ: Gary Neville peger på, hvad United skal forbedre, hvis de vil titler

“Jeg tror ikke, at de har penge nok til både at gå ud og købe en verdensklasseangriber, og holde på Cavani.”

author avatar
Nicolai Busekist