Søndag aften tørnede Manchester United sammen med West Ham i et opgør, der endte 1-0. I denne kamp havde den unge Mason Greenwood fem skud på mål og ramte træværket i begge halvlege, hvorfor man i hvert fald ikke kan komme udenom, at han viste initiativ.

LÆS OGSÅ: Gary Neville peger på, hvad United skal forbedre, hvis de vil titler

Ifølge Goal tyder det på, at man i fremtiden vil se Greenwood spille mere og mere som 9’er, i takt med, at han bliver ældre og stærkere. Men der er dog en potentiel åbning lige nu, hvis han kan bevise sig selv i denne rolle.

Anthony Martial har nemlig ikke formået at leve op til forventningerne i denne sæson, hvor han kun har scoret fire mål i 17 Premier League-kampe. Og en spiller som Mason Greenwood vil kunne tilføje mere dynamik til angrebet, end den franske Martial er i stand til.

Efter opgøret fandt Ole Gunnar Solskjær rosende ord frem til Mason Greenwood.

“Hans præstation var rigtig god og fortjente et mål,” sagde Ole Gunnar Solskjær ifølge Goal. “Han har spillet rigtig godt på det seneste.”

“Han forbandt spillet godt, holdt det oppe for os, fortsatte med at skifte spillet, og havde de to bedste chancer. Det var en flot redning af Fabianski, og desværre ramte han stolpen på den anden.”

LÆS OGSÅ: Solskjær bekræfter: Fire eller fem spillere klar til AC Milan-kamp

“Han fortsatte med at skabe chancer for andre også, så jeg er meget tilfreds med Mason i øjeblikket.”