Det ser ud til, at Eric García vil være Barcelona-spiller efter denne sæson. Efter sigende har han skrevet under på en femårig kontrakt med den spanske klub.

LÆS OGSÅ: Farvel til Braithwaite: Messi vil af med ham

Forsvarsspillerens nuværende kontrakt med Manchester City udløber i næste måned, og Pep Guardiola har tidligere bekræftet, at García har besluttet sig for ikke at forlænge sin kontrakt.

García har i lang tid været kædet sammen med et skifte til Barcelona. Allerede i vinterens transfervindue, var han tæt på at skrive kontrakt med Barca, men en handel blev dog ikke til noget på det tidspunkt.

Den anerkendte journalist Fabrizio Romano har nu meldt ud, at García har skrevet under på en kontrakt med Barca, der løber frem til 2026. Han har desuden sagt, at den 20-årige kun havde øjne på at vende retur til Barca.

Romano tilføjede også, at præsident Joan Laporta har givet grønt lys til at forsvareren kan ankomme til klubben på en fri transfer. Desuden er planen, at han i slutningen af denne sæson vil blive afsløret som Barcelona-spiller.

LÆS OGSÅ: Værdisat til 370 millioner: Barca har udset sig 18-årig Busquets-afløser

García steg gennem graderne på La Masia-akademiet, før han skrev kontrakt med Manchester City i 2017. Under Pep Guardiola har han haft 33 optrædener på tværs af alle turneringer.

author avatar
Nicolai Busekist