Everton har i længere tid holdt et tæt øje med Manchester United-kantspilleren Daniel James’ situation. Giver Manchester United grønt lys, ønsker The Toffees at leje ham i januarvinduet. Det skriver Football Insider.
LÆS OGSÅ: United-ejere: Derfor vil man hellere have Mancini end Pochettino
Det er en kilde tæt på klubben, der har fortalt mediet, at den walisiske winger, er på Carlo Ancelottis ønskeliste. Den unge kantspiller kom i onsdags på tavle for sit land, men det er ikke grunden til Ancelottis interesse. Derimod mener han, at fart en mangelvare i truppen, og her kan Daniel James hjælpe.
Angiveligt skulle klubben også have forsøgt at skrive kontrakt med Daniel James forrige sommer. Det blev dog ikke til noget, da de måtte erkende nederlag til Manchester United, der endte med at hente spilleren i Swansea.
Hvis Manchester United skulle være villige til at forhandle, skulle der først og fremmest være tale om en lejeaftale. Det kræver dog, at De Røde Djævle er villige til at sætte sig til rette ved forhandlingsbordet – og det er bestemt ikke sikkert.
LÆS OGSÅ: Guldfugl: “Jeg drømmer om at spille for United”
I sommers forsøgte Everton også at leje Sergio Romero, inden man i stedet besluttede at hente Robin Olsen. Dette var man nødt til, da Manchester United ikke ønskede at udleje sin målmand til en klub, der anses som en potentiel top fire-konkurrent.