Nu bekræfter den danske landsholdskomet det langt om længe.
Rasmus Højlund har efterhånden bidt sig fast på de fleste danskeres læber.
Og selvom der ikke kan sås den mindste tvivl om den danske landsholdskomets kvaliteter på grønsværen, så en ganske anderledes historie dagens lys forleden.
Rasmus Højlunds tidligere træner fra Atalanta, Gian Piero Gasperini, løftede nemlig tidligere i år sløret for, at den danske landsholdsprofil kan løbe 100 meter på under 11 sekunder:
“Han er så hurtig, og det er uden at anstrenge sig for meget”, udtalte Gasperini og fortsatte:
“Med hans højde og lavt tyngdepunkt er jeg overbevist om, at han vil have en strålende karriere”.
Og nu har bekræftet rygter om sin imponerende sprintkapacitet, som har skabt en del summen i klubben.
Det gjorde han, da han blev spurgt om disse påstande , som han bekræftede med et smil:
“Ja, helt sikkert. Jeg ved ikke, om de måler det hver dag, men efter træningen blev jeg fortalt, at jeg havde en ret høj tophastighed”, lyder det fra Manchester Uniteds nye angriber til deres hjemmeside.
Dette har ført til en venskabelig rivalisering i Manchester Uniteds træningslejr, især med Marcus Rashford, som aktuelt er kendt som klubbens hurtigste spiller og en af klubbens helt store stjerner.
Marcus Rashford har tidligere registreret en hastighed på næsten 36 km/t på banen.
Rasmus Højlund, derimod, ser frem til at samarbejde med den engelske landsholdsspiller snarere end at konkurrere:
“Forhåbentlig kan vi forbinde i stedet for at konkurrere. Men når du konkurrerer på træningsbanen, bliver du også bedre sammen på banen”, sagde den danske stjerne.
Og med Rasmus Højlunds ankomst til Manchester United er der ingen tvivl om, at fansene kan forvente nogle lynhurtige angreb i den kommende sæson, der tages hul på mandag.