Det var scenerne, der udspillede sig ude foran Old Trafford, der endte med at medføre, at kampen mellem Manchester United og Liverpool blev udskudt.
LÆS OGSÅ: Forhandlingsklar: Jorge Messi er landet i Barcelona
Det var dog ikke kun ude foran Old Trafford, at demonstrationen fandt sted, da man også kunne tælle flere fans, der havde brudt ind på selve stadion.
Der er der mange, der mener, er at tage tingene for langt, men FSA – Football Supporters Association – støtter op om Manchester United-fansenes protester
Formanden Malcolm Clarke siger, at episoden forløb fredeligt, selvom man kunne høre om ulovlig indtrængen
“Majoriteten af de fremmødte protesterede fredeligt, men det er næste uundgåeligt, at fokus bagefter bliver rettet mod de få, der gik over stregen,” siger han til The Mirror.
“Det er helt tydeligt, at demonstrationen viser, hvor stærke følelser der er imod det, der er sket de seneste uger, og hvad mange United-fans i et større billede føler om deres ejere,” siger han.
Men hos FSA forventer man også, at man umiddelbart kan forberede sig på, at der kommer flere protester, som den i søndags.
“Jeg tror, vi kommer til at se flere. Og hvis andre klubbers fans ønsker det til de sidste kampe, så synes jeg det er helt fint. Vi forventer selvfølgelig, at alle holder sig inden for loven, men vi vil gerne samarbejde med de forskellige fanklubber – inklusive de seks ‘rebel-klubber’ for at få ændringer i spillet,” siger han.
LÆS OGSÅ: Forslag om ny liga: United og andre Premier League-klubber stemmer for
Det er blandt andet Malcolm Clarke, der har gjort det til sin mærkesag at få mere fan-involvering i klubberne.