FC Barcelona har et godt øje til Atletico Madrids midtbanespiller og skal muligvis have mere end 800 millioner kroner på bordet for at sikre sig spanieren.
Saúl Ñiguez eller Saúl, som han blot kaldes, kan være på vej fra Atletico til rivalerne fra Barcelona. Det skriver Mirror, som beretter, at Barca er villige til at smide cirka 820 millioner for den 24-årige spanske midtbanespiller.
Saúl har været i søgelyset hos de spanske mestre i et stykke tid, og i 2017 gik der også rygter om, at han var vej på til klubben.
Hans nuværende kontrakt med Atletico Madrid udløber dog først i 2026, så det kan give udslag på prisen, og et eventuelt skifte til Barcelona røg af bordet, da han forlængede med madrilenerne dengang.
I spansk fodbold er det obligatorisk at tilknytte frikøbsklausuler til spillerne.
Ifølge den engelske avis er Saúl også et emne hos de engelske mestre fra Manchester City, som tidligere har været rygtet interesseret i spilleren som erstatning for brasilianske Fernandinho.
Saúls frikøbsklausul er angiveligt på hele 1,1 milliarder kroner, så Atletico vil tage sig godt betalt, hvis man skal af med den eftertragtede herre.
Hvis FC Barcelona henter Saúl, kan det betyde farvel til klubbens kroatiske midtbanestrateg Ivan Rakitic, som kom til klubben fra Sevilla i 2014. Rakitic er blevet sat i forbindelse med et skifte til Inter.
Køber Barcelona spanieren for den nævnte sum, vil det gøre ham til den dyreste spanske spiller i historien. I øjeblikket er målmanden Kepa Arrizabalaga den dyrest indkøbte spanier i fodboldverdenen.
Ham købte Chelsea i Athletic Bilbao i sommeren 2018 cirka 684 millioner kroner. Den næstdyreste spanier er det også Londonklubben, som har stået for at hente. Angriberen Alvaro Morata skiftede fra Real Madrid til Chelsea i 2017 for cirka 555 millioner kroner.
Find flere transferrygter her.