Nu deler den spanske storklub en trist meddelelse.
Det er ingens næse gået forbi, at Barcas økonomi ikke er at skrive hjem om.
Og man skal heller ikke spole tiden ret langt tilbage, før det stod sort på hvidt, at Barca i skrivende stund kæmper med få et hav af spillere ned i løn, som følge af de økonomiske problemer.
Men det stopper ikke her.
Nu har endnu en historie set dagens lys.
For 150 personer lakker deres Barca-eventyr nemlig mod enden efter 24 år i den spanske storklub.
Det kommer også i kølvandet på de økonomiske problemer, hvorfor klubben har set sig nødsaget til at afskedige 150 personer.
Humlen er, at klubben ikke har valgt at forny sin kontrakt med deres TV-leverandører Telefonica.
Derfor nedlægger klubben sin 24 år gamle kanal Barca-TV, hvor faste seere af kanalen har haft en eksklusiv adgang til hudløst ærlige interview med spillerne.
Sådan lyder meldingen fra det spanske medie Marca.
De benytter samtidig lejligheden til og understrege sort på hvidt, at beslutningen skal ses i lyset af den nuværende økonomiske situation i Barca.
Desuden håber klubben at kunne balancere de økonomiske tal, og samtidig tilpasse sig kravene om Financial Fair Play, der i skrivende stund plager dem.
Op mod 150 personer mister deres arbejde i forbindelse med lukningen af Barca-TV, der finder sted den 30. juni 2023.