Barcelona vandt onsdag aften over Dynamo Kiev. Det førte til, at de satte ny rekord i Champions League.
FC Barcelona sikrede sig onsdag en vigtig sejr over Dynamo Kiev. Sejren over det ukrainske mandskab sikrede dem nemlig deres første point i dette års Champions League.
LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-giganter vil hente Barca-forsvarer
Det var dog ikke en målrig affære, for den catalanske storklub måtte nøjes med en sejr på 1-0. Dermed satte de onsdag aften en kedelig scoringsrekord i den europæiske turnering.
Barcelona fik ikke lagt særlig godt fra land i dette års Champions League, hvor de tabte deres to første kampe til hhv. Bayern München og Benfica. I begge tilfælde endte de med at tabe 3-0.
Sejren over Dynamo Kiev fik derfor sendt dem tilbage på rette sport, om end det var på relativt skuffende vis. Det var nemlig en snæver sejr, det lykkedes Barcelona at sikre sig på Camp Nou, hvor de – som sagt – måtte nøjes med 1-0.
Det vil sige, at det ikke er blevet til mere end et enkelt mål for Barcelona i de første tre runder af gruppespillet i Champions League. Det er første gang nogensinde, at den catalanske klub har scoret så få mål efter tre kampe.
Det må siges at være en kedelig rekord at slå for Ronald Koeman og co., og det vidner om, at resultaterne fortsat udebliver.
LÆS OGSÅ: Bayern München ramt af coronavirus
Næste gang Barcelona skal i aktion i Champions League er den 2. november, hvor de igen skal spille mod Dynamo Kiev. Denne gang er det dog på udebane i Kiev.