Det spidser for alvor til i den øverste halvdel af mesterskabsspillet, men nu må FC København dele en trist meddelelse.

Det er ingens næse gået forbi, at siden Jacob Neestrup overtog trænersædet, har de svævet på en lyserød sky.

Men nu er der i den grad tikket en trist meddelelse ind, som hurtigt kan fjerne smilet fra fansenes læber.

FC København må nemlig undvære forsvarsprofilen David Khocholava.

Det sker i kølvandet på en operation i knæet, som den georgiske forsvarsspiller for nyligt har gennemgået.

Det løfter FC København nemlig sløret for på deres egen hjemmeside.

Cheftræner Jacob Neestrup lægger heller ikke skjul på, at han er enormt ked af at måtte undvære forsvarsprofilen resten af sæsonen:

“David har forsøgt at kæmpe sig gennem de problemer, han har fået i de seneste kampe, men vi har i fællesskab besluttet, at en operation nu er bedst og så får han en pause, så han kan komme sig. Det er selvfølgelig ærgerligt for David og holdet, men truppen har vist igen og igen, at andre tager ansvaret, når nogle går ud med skader”.

David Khocholava lægger heller ikke fingre imellem, når han sætter ord på den ærgerlige situation:

“Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kan hjælpe holdet på banen i den kommende tid, men jeg vil gøre mit bedste for at støtte dem uden for banen. Jeg kender deres kvalitet og ved, at de kommer til at være stærke”.

Det bliver altså uden georgieren, når Parken søndag lægger græs til topbraget, når Viborg lægger vejen forbi København.

Der tages hul på opgøret klokken 16.00, og kampen ruller over skærmen på 6’eren.

author avatar
Emil Martesen