Det var alt andet end fodbolden, der trak overskrifter i går, da FC Helsingør på hjemmebane tog imod Næsted BK i 1. division.

Det sker ikke tit, at FC Helsingør lægger græs til de helt store begivenheder.

Men i går var sagen en helt anden.

Og der er da heller ikke meget at skrive hjem om, for kampen mellem FC Helsingør og Næstved BK i 1. division nåede aldrig at tage hul på anden halvleg.

En mand faldt på tragisk vis om med hjertestop og desværre afgik ved døden.

Sådan lyder meldingen fra FC Helsingør på deres hjemmeside.

Klubben lægger heller ikke skjul på, at i sådanne situationer er fodbold ligegyldigt:

“Dette betød derfor, at kampen ikke blev genoptaget, og resten af opgøret blev derfor aflyst. I sådanne situationer er fodbold ligegyldigt”, skriver klubben.

Og den lokale avis Helsingør Dagblad har sidenhen kunne berette, at dødsfaldet fandt sted omkring klokken 20.20.

Desuden oplyser de, at der er tale om en mandlig tilskuer, som fald om på den ene tribune i pausen af topbraget i 1. division.

Ambulance, reddere og læger kæmpede også en brag af en kamp for mandens liv i omkring 15 minutter, men han stod desværre ikke til at redde.

“I sådanne situationer er fodbold jo så uendeligt ligegyldigt, og det eneste rigtige at gøre i den situation er selvfølgelig at aflyse kampen. Det er enormt trist”, fortæller Finn Moseholm, FC Helsingørs bestyrelsesformand, til Helsingør Dagblad.

FC Helsingør var foran 1-0 ved pausen, men det er endnu uvist, hvornår kampen vil blive færdigspillet.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid