Bruno Fernandes stillede op til Manchester Uniteds Q&A, hvor han blandt andet snakkede om sit forhold til midtbanemakkeren, Paul Pogba. Han fortæller i denne forbindelse, at han mener, at man endnu ikke har fået set deres højeste niveau.

LÆS OGSÅ: Forhandlingsklar: Jorge Messi er landet i Barcelona

“Jeg tror stadig, vi har det bedste fra os begge til gode på banen. Vi kan gøre det meget bedre sammen,” kommer det blandt andet fra Fernandes.

Han fortæller dog efterfølgende, at han relationen mellem de to stjerner er blevet meget bedre, selvom de ikke har kendt hinanden i særlig lang tid. Bruno Fernandes fortæller også, at deres tilstedeværelse inden kridtstregerne alene er nok til at forvirrer mostanderne.

“Jeg tror, vi gør det bedre nu, fordi modstanderne har svært ved at finde ud af, hvem de skal dække op – vi har Paul Pogba og Bruno Fernandes de samme steder og rum. Nogle gange er det vanskeligt for spillere at finde ud af, hvem der skal markeres, og hvem der skal gives frihed, og derfor er det godt for holdet,” tilføjer Fernandes yderligere.

Paul Pogba har dog altid fået uhyre meget fokus i medierne, og han har såmænd været en af de mest omdiskuterede signings, de har lavet i Manchester United. Det er derfor ikke overraskende, at klubbens fans hurtigt er over ham, hvis han ikke lever op til den pris, man betalte for ham.

Fernandes er dog slet ikke i tvivl, da han udtaler, at Pogba uden tvivl er en af de bedste i verden.

LÆS OGSÅ: Barca har besluttet sig i forhold til Riqui Puigs fremtid

“Jeg tror, at når du spiller med de bedste, får det også det bedste frem i dig. Og for mig, er det at spille sammen med Paul at spille med en af de bedste spillere i verden. Så jeg tror, den bedste side af mig kommer frem, og det har hjulpet mig til at have samme kvalitet,” siger Fernandes.

author avatar
Mathias Busekist